Anette Crone Jessen
Sexolog, psykoterapeut og forfatter
“Vi kan alle få behov for at tale med en professionel om vores seksualitet”
Der er et stort behov for, at unge, voksne og par møder åbne og fordomsfrie fagpersoner, som de trygt kan tale med om det, der er svært. Seksualitet, sexliv og parforhold er en vigtig del af livet – og kan være forbundet med glæde, men også med tvivl, usikkerhed og bekymringer.
Jeg ønsker at støtte dig i at skabe et trygt, respektfuldt og meningsfuldt sexliv – både alene og i parforholdet.
Par kan være udfordrede i forhold til nærhed, kommunikation, ensomhed, magtforhold, tillid og negative mønstre i relationen.
Hos mig er det helt naturligt at tale om seksualitet, relationer, kønsidentitet, samleje, fantasier, lyst/ulyst, grænser mv..
Der findes hverken dumme eller pinlige spørgsmål – kun mod og mulighed for at lærer sig selv bedre at kende.
Jeg har altid været optaget af menneskers trivsel og udvikling. Jeg har mere end 25 års erfaring med at støtte børn, unge, voksne, par- og familier med forskellige udfordringer. Jeg har arbejdet som socialrådgiver i familierådgivning.
I dag arbejder jeg som psyko- og parterapeut, familiebehandler og sexolog. Jeg finder stor glæde i at følge mennesker – uanset alder – når de finder fodfæste, får det bedre med sig selv og vokser i egen styrke og selvforståelse. Jeg er LGBTQIA+
– venlig.
Min baggrund
Uddannelse
2026
Specialist i Klinisk Sexologisk Counseling, Klinisk Sexolog, Dansk Forening for Klinisk Sexologi, DACS, København.
2026
Forskningsmetoder i Psykoterapeutisk Praksis (MSc-niveau), Cross Fields institut VLE, Dansk Psykoterapeutforening.
2025
Parterapeut, Vores Parforhold v. Styrk Familierne, København.
2023
Traumeterapeut, certificeret i Chok-Release Metoden v. Nadia Ferhat.
2021
Master i Sexologi, Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.
2018
Diplomuddannelse i Socialt arbejde med udsatte børn og unge, Professionshøjskolen Metropol i København.
2014
Supervisor, Dansk Familieterapeutisk Institut, Nørre Snede.
2010
Psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut, Aarhus
2002
Fysiurgisk massør, Dansk Fysiurgisk Massageskole, Aarhus.
2001
Socialrådgiver, Den Sociale Højskole, Esbjerg.
- Ansættelse
2026 –
Fefeo, er en uafhængig nonprofitorganisation, der arbejder for bedre vilkår for børn, unge og voksne, der er berørt af seksuelle overgreb. Med afsæt i viden, praksiserfaring og politisk interessevaretagelse arbejder Fefeo for, at de berørte får den støtte, behandling og beskyttelse, de har ret til – og behov for.
Jeg er tilknyttet Fefeo som underviser i seksuelle overgreb og senfølger med særligt fokus på socialområdet. Jeg bidrager med min faglige viden om seksuelle overgreb, senfølger og seksualitet samt min erfaring som specialiseret familiebehandler.
2021 –
Kvisten, er en landsdækkende NGO, der tilbyder behandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. I dag er jeg tilknyttet Kvisten som ekstern underviser, hvor jeg underviser psykoterapeuter og psykologer i seksualitet og seksuelle senfølger.
Tidligere har jeg været regionsleder, faglig koordinator, oplægsholder og intern underviser samt faglig projektleder i Kvisten. Som projektleder havde jeg blandt andet ansvar for Kvistens Ungerådgivning under Social- og Boligstyrelsen – et tilbud til unge, der bytter sex eller har udfordringer med seksuelle grænser.
2008 –
Favrskov Kommune, socialrådgiver i Børn- og Familieafdelingen (frem til 2016). I dag er jeg ansat på deltid som familiebehandler (psyko-, parterapeut og sexolog) i Familie- og Ungehuset.
2006 – 2007
Jammerbugt Kommune, socialrådgiver i Jobcenter.
2003 – 2005
Morsø Kommune, socialrådgiver i Børn- og Familieafdeling.
Medlem af
- Forening for Mastere i Sexologi (FMS)
- Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS)
- Dansk Psykoterapeutforening (MPF)
- Dansk Socialrådgiverforening (DS)
Læs og lyt om udvalgte dele af mit arbejde – se mere under “Til fagpersoner”
Bog ”SAMTALER OM SEX – i socialfagligt arbejde med udsatte og sårbare unge” – bogudgivelse november 2023 på Akademisk Forlag, Lindhardt & Ringhoff.
Artikel (2024) “Seksualitet og unge med psykisk sygdom: Er det så svært at tale om?” ved Psykiatrifonden:
Artikel (2024) “Tal med unge om deres seksuelle trivsel – De unges ’åbenlyse’ mistrivsel kan handle om seksuelle problemer” ved Dansk Psykoterapeutforening i Tidsskrift for Psykoterapi:
Underviser psykoterapeuter og psykologer ved Kvisten i seksualitet og seksuelle senfølger gennem Kvistens Akademi.
Synlighedsdagen – Senfølger af seksuelle overgreb i barndommen (2024) “Tal også om de seksuelle senfølger”, København
Podcast (2026) “Gaman – Senfølger efter seksuelt overgreb”, her taler jeg om seksuelle senfølger. Den findes på Spotify under Gaman Samtaler og kan høres her
Oplæg på National Sexologisk Konference 2024.
Oplæg på National Sexologisk Konference 2025.
Jeg holder min faglighed opdateret gennem supervision, efteruddannelse og den nyeste forskning.
Jeg fører ikke journal, og du kan være 100 % anonym.
Jeg overholder GDPR og har fuld tavshedspligt.
Jeg arbejder efter Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Psykoterapeututforenings etiske retningslinjer.
Samtaler kan forgå både fysisk og online.

